Jørgen Teik Hansen, 201

kr. 700,00

Litografi trykt i 5 farver
i 685 nummererede
og signerede eksemplarer

Papirformat: 65 x 48 cm
Trykformat: 65 x 48 cm

Vi har enkelte aluminiums-indrammede eksemplarer af dette litografi på lager – uden passepartout. Hvis du ønsker et af dem, kan det fås for blot 150 kr. ekstra. Skriv det i kommentarfeltet.

Samhørighed med omverdenen

Af Michael Lykke Andersen

Teik Hansen betegner sig selv som en eksistentiel maler. Selv om begrebet eksistentiel ikke særlig tit ses i relation til billedkunstnere:

- Billedkunst handler vel for mig om at føle en samhørighed med sin omverden. Hvordan lever du? Hvad er mennesket? Prøve at få et ofte kompliceret liv delt op i enkle bestanddele, som det også er. Se for eksempel på naturfolk. De lag hele tiden med dem, og sammenlign med os i vores verden. Det gælder også mig selv - at male er at arbejde med sig selv, når man gør det som jeg.

- Det bliver mere og mere personligt for mig. I perioder, hvor jeg laver meget, kan jeg næsten gå ind i mine billeder. Men der skal man vel også skelne - for maleriet, oliefarven og tuschen er redskaber, der bringer en i direkte kontakt med stoffet, mens litografiet jo er en mere kompleks fremstillingsmåde, hvor man samarbejder med trykkeren om at skabe et resultat.

Startede med ægyptere

- Da jeg startede med at male, var det faktisk håbløst umoderne. Det kom så senere, det med moden. Jeg synes man kan mærke tydelige tendenser i retning af, om der er interesse for kunst eller ej. Men når man er kommet til mit stade i livet, så er spørgsmålet, om man overhovedet har noget andet valg end at fortsætte med det man kan - og kan lide. Jeg er på et godt stade, synes jeg.

Jørgen Teik Hansens start var formelt i 1969 på Kunstakademiet. Men egentlig begyndte det for alvor et år før. På Glyptoteket i København.

- Der var et kursus i tegning, hvor vi skulle male de gamle egyptere fra krukkerne. Der var et eller andet, der fangede mig ind - og jeg vidste - at jeg havde fat i noget, som ville spille afgørende ind i mit liv, fortæller Jørgen Teik Hansen.

- Det er et naturligt led i de ting, jeg arbejder - det handler for mig lidt om død og om opståen, siger Jørgen Teik Hansen om sit billede til Kunstklubben.

Det er et billede med sort tusch, med gullige, brunlige og blå nuancer og en meget stoflig karakter. Der er flere liggende skikkelser og andre figurer. Om der er harmoni?

Lidt ret har han vel, Jørgen Teik Hansen. Oplev da selv, hvad det billede har at fortælle.

Af Jakob Gormsen

Et ubarmhjertigt, men nødvendigt billede.

Her er noget, som skal vises, også ud fra en kunstners intuition.

Grundlaget for Jørgen Teik Hansens litografi er akvarellens, hvor vandfarverne er ført på med en bred pensel, i hurtige rappe strøg og med så meget vand i penselen, at farverne får lov til at flyde ud og danne sære former og figurer.

Meget ofte løber farverne ind i og ind over hinanden og giver levende virkninger af bevægelse og hvirvlende uro.

Enkelte linjer, måske grundridset, er trukket op med blåt og sort oliekridt, og på enkelte flader er oliekridtet lagt ned for at dæmpe f.eks. en gul - og nogle steder er det ridset hidsigt i oliekridtet med en spids genstand.

De dominerende farver er gul, orange, blodrød, gråblå og sort, og de danner i fælleskab billedets elementer - og disse drages mod hinanden samtidig med, at de frastødes af hinanden og i alle mulige retninger og ind i billedet og ud af det på samme tid.

Ved første øjekast kan kompositionen føles meget løs - ja, næsten som om der ingen fandtes. Men der er en endog meget fast og bevidst komposition i billedet og får man fat i den opdager man, at billedet er noget i sig selv - lever om man vil.

Formerne bliver til figurer i et solsvedent landskab med en blytung himmel over en gruppe mennesker - oven i købet med forskellige følelsesmæssige udtryk malet i ansigterne.

Sort trods, angstens og smertens skrig, råb om hjælp, knokkelføden som venter, bøn om at få sulten stillet - den tomme madskål nederst i billedet - samtidig med at to hænder fatter om et kvindebryst.

Men ud fra de menneskelige former og sammensætningen af dem kan enhver beskuer selv vælge sin indgang til og udgang af billedet og bliver forhåbentlig derved meget klogere på vold og død, sult og nød, og på elendighed - men også på ubarmhjertighed og følelsesmæssig kulde i et skoldhedt billede.

Set på den måde er litografiet meget aktuelt og politisk bevidst - og sit engagement i de samfundsmæssige uretfærdigheder viser kunstneren gennem sin temperamentsfulde farvelægning og effektfyldte penselføring.
Et billede der er svært at komme udenom!