Ib Spang Olsen, 204

kr. 700,00

Litografi trykt i 8 farver
i 690 nummererede
og signerede eksemplarer

Papirformat: 48,2 x 64,8 cm
Trykformat: 44 x 58,3 cm

Kategorier: , Varenummer (SKU): 204

 

Erindringsbillede fra Frihavnen 

Af Agnete Vistar  

Ib Spang Olsen har i over 60 år været en af landets flittigste kunstnere.

Stentrykket "1934 - Appelsiner" er  et erindringsbillede fra Frihavnen. Dér kom kunstneren ofte som knægt i mellemkrigsårene.

- I 1934 var Danmark meget fattigt. Der var næsten ingen appelsiner. Men vi var jo dernede, når de lossede, og der faldt altid en kasse ned. Nogle af appelsinerne trillede så uden for, og havnearbejderne lod os få dem.

- Vi var som rotter. Vi havde i grunden ikke lov at komme der, det var forbudt og farligt. Men havnearbejderne, der vidste at vi var der, så os ikke og de snakkede. Ikke med os. De vidste, vi ikke stjal og ikke faldt i vandet. Vi samlede tændstikmærker fra hele verden - med Tordenskjolds-æsker i lommen pilede vi op ad landgangsbroerne på de mange skibe, der lå ved kajerne, og byttede hos sømændene, beretter Ib Spang Olsen.

Han understreger, at litografiet ikke er tænkt som en anekdote:

- Det er tænkt som en beskrivelse af tid og sted, et eringdringsbillede af det særlige frihavnsmiljø, både form- og lysmæssigt. Det drejer sig om, at de appelsiner ikke skal glemmes.

Ib Spang Olsen har genfundet sin interesse for Frihavnen - ikke mindst set i lyset af det bygningsværrk, som dominerer stedet i dag:

- Det er et skyskraberprojekt som du forfærdes over, når du ser det. Men Pakhus 11 ligger stadig på hjørnet af Vestmolen dernede. I sin tid husede det noget af Frihavnens administration. Jeg går meget ind for, at det kan blive stående, for således kan Frihavnen blive ved med at være Frihavn. Pakhuset kan fungere som en slags museum.

Ib Spang Olsen har selv bidraget med tegninger og underskrifter på diverse ansøgninger for at bevare dette lille stykke Danmark anno 1934. Han er selv opvokset i brokvartererne og født ind i en socialdemokratisk tradition. De seneste 30 år har han dog boet med sin kone Nulle 0igaard, kendt for sine smukke billedtæpper i et vidunderligt gammelt rødt bindingsværkshus tæt ved Bagsværd Sø. Her har de to gennem årene skabt en Alladins Hule af antikke møbler, egenartede kunstværker, små figurer og flasker og en helårs udestue, der fungerer som et tropehus med sarte Japanlygter og andre eksotiske planter, der blomstrer året rundt i en mangfoldighed af kulører. Men selv om Ib Spang Olsen nu er oppe i årene har han ikke i sinde at lukke sig inde i idyllen:

- Jeg er en gammel dreng, og jeg ryster ikke på hånden endnu. Men det kommer jeg til før eller siden. Så jeg vil bruge de år på noget, jeg virkelig har lyst til at lave. Modellere for eksempel, det elsker jeg. Men jeg kan ikke love, at det bliver til en statue ved indsejlingen af Københavns Havn!

- Jeg har illustreret meget hele mit liv. Men den rene tegning kan tit være svær at få ind, for illustrationen skal forholde sig til teksten eller et begreb, altså noget ikke billedrnæssigt. Det betyder, at man skal mobilisere en særlig styrke, fordi man ikke bare skal lave et billede. Vore dages parole for moderne kunst er, at et billede er et billede, dets muligheder ligger inden for det sanselige og det formmæssige. Det skal ikke henvise til noget andet. Hverken til Ingemann eller Grundtvig, til døden eller et bryllup i Holmens Kirke.

Ib Spang Olsen har fart på og finder hele tiden nye udfordringer for sit brændende engagement i afsøgningen af nye udtryksformer. For en del år siden var han med hele familien I Mexico for at lave en film om maya'erne, og han har været i Japan i anledning af udgivelsen af en stor firebinds bog om H.C. Andersen, som han har illustreret. Og med appelsin-værket har han genoptaget en hæderlig gammel original grafisk metode, stentrykket, som i hine tider var basis for næsten al billedformidling - lige fra bogbilleder og indpakningspapir til reklamer, vægbilleder og plakater.

Egentlig kan kun stentryk kaldes ægte litografi. Det moderne off-set kaldes ofte også litografi - men det er ikke den korrekte betegnelse, mener Ib Spang Olsen. Den mest åbenbare forskel på stentrykket og off-set er farvelags-tykkelsen - stentrykket kan man lægge et meget tykt lag farve på:

- Der er noget ved litografiske billeder, som man ikke har andre steder. Når du tegner på en sten, svarer den igen. Hvert instrument har sin egenart. Stenen sliber man selv, man laver altså sit eget tegnepapir, fortæller Ib Spang Olsen, og tilføjer: - Det er en gammeldags metode, som kun bruges af kunstnere i dag.

 

Af Jakob Gormsen

Ib Spang Olsen er ikke helt ung længere. Desværre! Alligevel har han ikke glemt, hvad det er at være barn.

Og hvilke billedmæssige glæder og oplevelser har han ikke i tidens løb givet børn, når han har fortalt for dem uden ord, men i streger, former og farver - fyldt med frodig livsglæde og underfundig humor og tankevækkende dybder.

I billedkunst for børn hører Ib Spang Olsen til i verdenskunsten, hverken mere eller mindre - tro mig på mit ord!

Kunstklubbens litografi på oliekridtets grund er både et stemningsbillede ud fra en selvoplevet barndomserindring og en H.C. Andersensk fortælling om et uforglemmeligt lykkeligt øjeblik en aften, hvor skumringen med al dens fortryllelse kom krybende i form af lange og dybe skygger, som godt kunne virke en smule truende og pågående i deres forvredne former.

Billedfortællingens baggrund er et frodigt havnemiljø, fra dengang et skib var en damper med et eksotisk klingende navn og med duft af fjerne lande og højt oppe en stor skorsten med sære tegn og en kran med en kæmpe krog og net til at hive lasten op i og afsløre hemmeligheder som søde solfyldte frugter.

Det var også dengang, at en lastbil havde former og farver, og folk var flinke og kunne give et par nysgerrige eller tjenestevillige drenge en mundsmag i form af en favnfuld frugter, som de kunne tage med hjem og glæde hele familien med.

Det var dengang, man kunne se og sanse, hvad skibene kom med: Tømmer og lukkede kasser lå frit fremme på kajen.

Men litografiet er meget mere end det. Det er også et stykke billedkunst af høj kvalitet - til at gå på opdagelse i ud fra billedrnæssige effekter.

Her skal blot gøres opmærksom på nogle af detaljerne: Læg mærke til rytmen i koøjernes placering, som modsvares af rytmen i lastbilens hjul og fortsættes i de runde appelsiner i drengenes favn. De runde formers rytme findes også i kuglen på trossen og træstammernes endestykker. Læg mærke til trapperne - fra skibets lejder med det bugtede tov, til trappen op i lagerbygningen, stigerne op til kranen og selve kranens fletværk - sammen med kassernes firkanter og lastbilens vindue, som igen korresponderer med kommandobroens vinduesfirkanter. Det er blot noget af formrigdommens rytmespil. Eller personernes og pullerternes placering i forhold til hinanden.

Den måde det gøres på, er billedets kvalitet.

Der er meget mere endnu - følg f.eks. de vandrette og lodrette linjer og mærk, hvad der så sker!

Det er billedets indre liv, dets åndedræt, du sporer, og som gemmer en oplevelse.

Og så er der alle farvetonerne, som holder billedet sammen som billede! F. eks. ligger aftenrødens skær også i skibssidens sorte metal og i træstammerne. Mod det mørke og en smule truende står det blågrønne og det gulgrønne oliekridt med de andre farver trykket i som et poetisk forløsende udtryk - skabende netop det drømmeagtige lidt uvirkelige, som knytter sig til enhver lykkelig barndomsopleveise.

Et herligt billede i sin farvefylde, i sit linjespil og ikke mindst i dets formrigdom!

Og her har du foruden et billede til dig selv også et til dine børn eller børnebørn. Det er et af den slags billeder, som kan åbne og vise vejen til billedglæde og kunstforståelse for alle. Intet mindre!