<p><em>Af Eric Kaare</em></p><p align=”left”>N&aring;r S&oslash;ren Brun fra Radisserne gr&aelig;mmes, kan kan jo g&aring; til den store gr&aelig;skarmand og h&aring;be p&aring; &aring;ndelig st&oslash;tte.</p><p align=”left”>Personen p&aring; Jeff Ibbos billede gr&aelig;mmer sig vist ogs&aring;. Han ser ud som om, han har spillet sig til et hjem i ruiner. Hvordan er han kommet derud? Hvad har drevet ham? Var det tro og h&aring;b p&aring; chancen til at opn&aring; noget bedre, der fik ham til at satse?</p><p align=”left”>Mon han i det hele taget er klar over, hvad det er for et spil, han deltager i, er det et spil med regler? Han sidder i den klassiske grublerstilling med h&aring;nd under kind. Finder han ud af spillet – livets m&aring;ske. Skal vi v&aelig;dde 10 mod &eacute;n p&aring;, at han i hvert fald ikke finder de vises sten alene?</p><p align=”left”>Kunstneren er &aelig;gte barn af tegneserier og tv, men forst&aring;r at aflevere sine &quot;billedbem&aelig;rkninger&quot; uden at sl&aelig;kke p&aring; de kunstneriske kvaliteter.</p>