Uddrag af interview til Kunstklubben, ved Henrik Lykke Andersen, september 1993 

Herman Stilling, der døde i 1996, var født på Nørrebro. Han gik i skole til og med 6. klasse og sad derefter fem år på en skotøjsfabrik. Det gav ham en vished om, at det ikke var det han ville være. I stedet sattehan alt ind på at blive kunstner.

Hele forløbet, fra de tidligste drengeår, er skildret i fem – meget levende romaner – der kan købes via forlaget Lindhardt og Ringhof.

For eksempel starten på troldebillederne. Da Herman Stilling var kommet ind på Kunstakademiet, sad han hele dagen og malede efter levende model. Senere kunne han så sidde med et par andre og male udsigten til Nyhavn. Men på et eller andet tidspunkt af dagen fik Herman Stilling nogle minutter for sig selv, hvor han kunne male sine trolde og fantasivæsener, der havde optaget ham helt fra barnsben.

Herman Stilling var en modsætningernes mand, og er rytteren i bjerglandskabet en manifestation af.

– Jeg prøver altid at holde billederne i troværdige toner. Men jeg må sige, at farverne ikke altid vil, som jeg vil. Jeg kan godt male et billede, hvis motiv bliver, som jeg havde tænkt mig. Men pludselig giver de farver, jeg har valgt, billedet en anden stemning, end den jeg havde tænkt.

Herman Stilling sagde på et tidspunkt om sig selv:

"En'af de gode ting ved at male trolde er, at folk ikke kan sige til mig: Det der ligner jo ikke en trold. Da de fleste mennesker – især voksne – ikke har set trolde, kan jeg male trolde, næsten som jeg har lyst. Jeg kan give dem små næser, selv om jeg ved, at de har store næser".

– Nu skal man ikke sammenligne de forskellige former for billeder. Hvis du har været i et litografisk værksted, hvor hvert enkelt billede bliver bygget op på ny, så ved du også, at det ikke kan sammenlignes med at lave en akvarel. Slet ikke.

– Men jeg har været glad for denne opgave, fordi jeg har tegnet, som om det var en oliekridtstegning. Og flere, som er kommet forbi, har studset over, hvor stoflig en effekt det har på litografierne. Det ser nærmest ud som – ja som en pastel – det kommer på en helt ny måde til at ligne originalen.

Og originalen er med Herman Stillings egne ord:

– Det er manden på hesten, der kommer ind lige netop på det rette sted. Der er et rigtigt cowboy-landskab – og i baggrunden alle bjergene.