Af Michael Lykke Andersen

Nina Kleivan stammer fra Oslo, men har boet i Danmark fra hun var otte år. Hun er uddannet i København, på Kunstakademiet, med Hein Heinsen og Stig Brøgger som lærere.

– Jeg kommer fra en akademisk familie, og der var det en selvfølge at jeg skulle på Universitetet. Men det var en befrielse at komme til at få fingrene i rigtige farver, i stedet for at læse om dem i bøger, siger Nina Kleivan.

Men den bifagsuddannelse hun nåede at få på universitet har ikke været spildt, mener hun:

– Jeg er rimelig velbevandret i kunsthistorien og den viden kan jeg bruge, når jeg skal orientere mig om, hvad jeg vil bruge af materiale.

Og hun bruger sin viden. En stor del af hendes. produktion er inspireret af italiensk kunst, især renæssance- og barokkunst.

– Det skyldes også at jeg har været på en hel del rejser i Sydeuropa, siger Nina Kleivan.

– Den kunst jeg bliver inspireret af, er temperamentsfuld og følelsesladet på en anden måde end nordisk kunst. Jeg har en svaghed for Mellemøsten – det ligger så fjernt fra os, både mentalt og i måden at tænke kunst på. Hvor jeg tidligere stæsede rundt på kunstmuseer, så er jeg på de sidste rejser i Mellemøsten begyndt at tage landskab, geografi og arkitektur meget mere ind. Det er en fin måde at opleve på, mener Nina Kleivan.

– Det er menneskekroppen, der interesserer mig.

Især er jeg meget optaget af kvindeskikkelser. Jeg arbejder meget med billeder, hvor der er en model på fladen. Jeg har en eller anden fortrolighed overfor de stillinger og kroppe – måske fordi jeg selv stod meget model for en række kunstnere, mens jeg gik på akademiet. Nina Kleivan har et stort kartotek over forsketllige motiver fra forskellige kunstepoker. Hun arbejder meget med at kopiere dem op og ned, klippe i dem – og det er ofte de motiver hun arbejder ud fra. Jo mindre og mere gnidret originalen er, jo mere frit kan hun gå til opgaven.

– Det sker da ofte, at jeg støder på noget på et museum, som jeg synes er mit motiv, men som altså er lavet for lang tid siden. Men jeg tilføjer motiverne noget, som er mit. Især holder jeg af at skabe sammenstød ibillederne. Sammenstød mellem kroppen og noget abstrakt, noget geometrisk, måske nogle maskindele. Væsentligt at der bliver en oplevelse af disse fragmenter, siger Nina Kleivan.

Nina Kleivan arbejder med forskelligt materiale.

Bag en udstilling med den – for undertegnede – kryptiske titel "Syrisk asfalt", gemmer sig simpelthen et fagudtryk for grafisk asfalt. Et materiale som Nina Kleivan har arbejdet meget med og brugt, fordi det både "har en smuk farve og en association til de emneområder, jeg gerne vil beskæftige mig med", som hun formulerer det.

Meget af Nina Kleivans arbejde er foto- og videokunst. Men kroppen går igen som tema.

– Det ender altid med at blive de samme ting, jeg gennemspiller, uanset, hvilket medie jeg bruger, siger hun. Hun har arbejdet med kunst al den tid, hun kan huske. Jeg har dekoreret større ting for Københavns Universitet, både på Amager og Frue Plads. Det var spændende. Men det mest interessante, jeg har været i gang med, er udsmykningen af Bavnehøj Kirke i København. Der var mange begrænsninger, fordi det er et offentligt rum, men det var en ekstra udfordring at arbejde med, fortæller Nina Kleivan.