Af Jakob Gormsen
Maria Thorsen kalder sig selvet stregmennesker – og et sådant vælger mest den sort-hvide udtryksform, mens en kolorist bliver maler. At Marie Thorsens naturlige udtryksform er ætsningen hænger sammen med hendes oplevelse af stregen til at skabe form og rum med. Over hendes tryk hviler en skulpturel tyngde – men også levende bevægelser. Det er zinkografi, hvor stregen af sig selv bliver lettere og måske rigere i udtrykket gennem skraveringer.
Svampebilledet er egentlig et bogomslag til Ebbe Reich Kløvedals »Du danske svamp« og beskriver livsprocesser i naturen mellem sten og rindende vand, men med en stemning af død og forrådnelse over sig. Svampene smuldrer væk nedefter i billedet – selv stenene forvitrer til kranieagtige former.