Af Jacob Gormsen
Mogens Hoff er kendt af Kunstklubbens medlemmer, som en kunstner, der viser sine motiver på en realistisk måde, byggende på en set eller sanset oplevelse og givet udtryk i en hurtig nedfældning næsten af en skitseagtig karakter på plade og papir.
Her er motivet en flok fouragerende måger på en strandbred, fyldt med vandpytter, sten, tangklumper m.m. Det lilla lys antyder, at det er hen mod aften.
Andet er der ikke.
Alligevel er der skabt et meget levende billede. Levende først og fremmest i fremstillingen af fuglenes former og bevægelser, holdt i meget enkle streger og med et forskelligt lys i hver af dem, hvor det hvide papir bliver en levende del af helheden, og som i en stærk og skarp kontrast til det sorte i fuglene, igen spiller ud mod det sorte på stranden, enten det er klumper eller flader tilsyneladende tilfældigt klasket ned, mens strandens lilla og blågrå farver går igen i fuglene ved over- eller underlægning, som giver et gensidigt levende farvespil også bygget på meget enkle virkemidler uden rørstrømske sentimentale naturfølelser.
Sådan er det bare.
Det samme gælder fuglenes placering med næbbene mod hinanden (med en enkelt undtagelse) i en usynlig cirkel, og en manglende fugl, som er lettet og på vej ud af billedet med tunge vingeslag. Den hvide flade holder sammen på hele billedet.
En såre enkel komposition, men virkningsfuld.
Og det er noget af den slags, der skiller det, som kaldes kunst ud fra det amatøragtige. Det er noget af det, der har med ordet kvalitet at gøre.
Og man behøver ikke at have læst tykke kunstbøger for at kunne se, om noget har kvalitet eller ej. Lige som du ikke behøver at være møbelsnedker for at kunne vurdere forskellige stoles egenskaber og kvalitet.
Det drejer sig blot om at se, og se så meget som muligt – at pirre sine sanser.
Mogens Hoff’s litografi kan gøre dette – synssansen bl.a.