Af Jakob Gormsen

Forestiller Odd Moes litografi nogle kraftige figurer stående op ad en mur? Eller færdes de på en gade i en by med elektrisk lys? Det er ikke nemt at svare på – og er sådan set også ligegyldigt – for et billede kan aldrig vurderes på, hvad det forestiller. Og når vi spiser kage kan enhver jo nok skelne mellem, om det er konditorkager eller groft brød – og det sidste smager bedst længst!

Men dette er ikke brød eller kage. Det er et billede, et litografi, hvor to blå flader dominerer. Den ene ligger vandret i bunden og er gjort med store penselstrøg og vandfarve, den anden flade har i sine lodrette linjer og penselstrøg form som en tung noget uformelig krop. Den blå skinner også med i de store tætte gule flader og i de grå flader blandet op med en svag okker. Med sort oliekridt er figurerne eller motivet trukket hurtigt op – øverst til højre er vandrette tykke tætte streger som sten i en mur eller glitter i vand.

Det vil sige, at vi her har et billede fyldt med bevægelser – nogle, som giver en følelse af faldende vand, andre som skaber ro (de vandrette bevægelser) og andre igen (de sorte, tætte oliekridtstreger) som skaber uro – og en smule uhygge også. Så der ligefrem kommer noget spøgelsesagtigt ind i helhedsstemningen. Ja, det kan nærme sig et stumt skrig! En skyggeagtig uvirkelighed, som er blevet virkelighed, i og med at billedet er blevet til i selve skabelsesprocessen.

Det er et stærkit billede, som beskueren ikke kan undgå at gå på opdagelse i og i et forsøg på at løse gåderne omkring former og flader og linjer – for det må jo forestille noget. Et billede kan jo ikke blive til, uden at det forestiller noget!

Men hvorfor egentlig stille et sådant krav – og låse sig fast i bestemte krav? Bedre er det nok med en umiddelbar åbenhed overfor linje, form og farve- og lade helheden sive ind i beskuerens bevidsthed og så ved en intellektuel bearbejdningen tanke- og følelsesproces lade det blive til det, som det kan blive til, hos den enkelte. På den måde kan det blive til en umiddelbar og positiv billedoplevelse, som kan give dybere indsigt i, hvad et billede egentlig er for noget, og det har intet at gøre med, om det forestiller noget eller ej, men måske nok med, hvad kunstneren har formidlet – linjer, farver og flader- og det bliver så igen til billedets motiv og komposition – og den kan igen skabe følelser af ro eller uro, glæde eller vemod, ensomhed og fællesskab – men det kan tage tid. Dette billede kræver god tid – ja, at man lever sammen med det, men så vil det også åbne sig for beskueren som en dejlig blomst – og afsløre sine inderste hemmeligheder.

God fornøjelse på opdagelsesrejsen med at finde ind i billedet og dermed ind i dig selv.

 

Jakob Gormsen