Høje ladetage, en asfalteret vej, en moden kornmark og en mørk tordenhimmel.
Per Baagøes litografi rummer kun ganske få elementer, som det bliver mere og mere udpræget i hans billeder, men af disse enkeltheder formår han ud fra et velkendt motiv at skabe et stærkt dramatisk og følelsesladet billede med et dybere indhold end blot et landskab.
I dette billede fanges øjet straks af de fire høje tage fra fire gårdes ladebygninger liggende på en næsten vandret linje i motivets øverste tredjedel lige under den ujævne horisontlinje, som konturerne af en kirke farvet rød af aftensolen rager lidt op over.
Den nedgående sol farver også tagene ekstra røde, så de både i deres uregelmæssige trekantform, den ujævne rytme i den vandrette placering giver billedet et hidsigt og aggressivt udtryk, hvor det røde flimrer rundt i øjet, og sammen med de hvide konturer understreger billedets lys. Solen giver også lys og farve på asfaltvejen, så den bliver farvefyldt, levende og vedkommende, mens virkemidlerne er mere afdæmpede i kornmarken.
Men de er der, ligesom de er i den tunge, mørke blå, forrevne kaoshimmel. Det hele forsones og mildnes af det grønne bælte af krat og trægrupper, som går på tværs af hele billedet i længeretningen og som grøftekanter skråt ned mod underkanten. I hele det grønnes frodige formrigdom mildnes alt det voldsomme og dramatiske, som ellers dominerer billedet, og elementerne sættes på plads, så resultatet bliver et velkomponeret billede, der rummer en stor rigdom i al sin enkelhed. Men også giver noget for tanken og følelsen. Nemlig åbner øjnene for skønheden i vore nære omgivelser, viser at noget, der tilsyneladende er trist og ensartet og almindeligt, i sig selv rummer et levende liv og et storslået farvespil.
En vej, en mark, nogle hustage, en himmel og bevoksning – så lidt, så meget og så farverne gul, blå, grøn og rød som oliekridt og som vandfarve. Mere skal der ikke til for at skabe et levende liv.
Jakob Gormsen