Af Jakob Gormsen
Motivet i Dan Sterup-Hansens serigrafi er en bisættelse. Billedet er delt op således, at de tre sørgende efterladte - hustruen og to døtre er placeret i venstre side. I midterfeltet står fagforeningskammeraten, der bringer den sidste hilsen fra den forening, hvor den afdøde har udført et arbejde for alles bedste, hvilket den røde fane med metalmærket udtrykker, i den måde fanedugen folder sig omkring kisten, hvori den afdøde ligger.
Det er blot det, der er: nogle efterladte, en kammerat, en forening - og en kiste. På den måde et stærkt og nøgternt billede, hvor alt overflødigt er borte, og kun det egentlige er tilbage. Det vises også gennem den markante tegning og de store farveflader. Baggrunden holdt i en dybblå ulmende tone. Kammeratens røde sat op mod fanens lidt lysere røde og figurernes grønne, røde (som fanen) og okkerfarve. Disse farveflader giver billedet en indre ro og balance - og en følelse af tryghed midt i motivet om dødens bitterhed. Derved bliver billedet en taknemmelighedserklæring gennemstrømmet af varme medmenneskelige følelser måske overfor det menneske, som ikke ses, men som engang var noget af betydning, og som rækker ud over dette øjeblik. På den måde bliver det til et billede om livet, om handling og væren til. Derfor kistens hvide trods, dens påtrængenhed. Derfor ømheden i fanens folder. Derfor fastheden i den måde fanen løftes og holdes på. Et billede om viljestyrke!