Der skal være humor i kunsten

Af Michael Lykke Andersen for Kunstklubben, november 1994

Karen Kjær Laursen maler overdimensionerede hårdtmalede kvinder og lidt mindre mænd. Et farve-festligt indgangsbillede til en fortælling om det her århundrede.

- Mine billeder handler meget om at bibringe beskueren en livsglæde. Der skal være humor i mine værker. For hvem har sagt, at det skal være en alvorlig forestilling at gå på opdagelse i kunstens verden.

Sådan siger Karen Kjær Laursen om det, der er altafgørende for hende, når hun vælger sine motiver.

Men ofte vil beskueren kunne se kvinder med både direkte og erotisk farlighed, der er ved at sprænge rammerne på det enkelte kunstværk.

- Det er et af de steder, man kan sige, at beskueren har en indgang til at se mere end glæde og farver.

Både den farlige kvinde, den grænseoverskridende kvinde, spillet mellem mand og kvinde og et spil af farver, der er både strengt personligt og dog med betydelig inspirationskilde, finder man i Kunstklub-billedet "Bukkespring i Borghese".

Skal Karen Kjær Laursen selv nævne inspirationskilder, bliver det ekspressionismen:

- Jeg synes, Lise Funder har ramt rigtigt, da hun i Galleri Ægidius lille indgang til min kunst ser, at et besøg på Noldemuseet kom til at betyde utroligt meget for mig. Også det, at jeg har besøgt Italien adskillige gange, mest Rom, har præget min farve- og kunstopfattelse.

Figurernes maskeagtige ansigter med de skarpe træk - store øjne, der som brede sorte streger deler ansigtet, en stor stærk rød mund, over en spids hage - danner sammen med den uhyre voldsomme palet træk, som vækker minder om ekspressionismen til live. Farverne er stærke og kontrastrige. De sydfranske og italienske markeder med krydderiernes mættede farver - umbra, siena, safrangul og okker genskabes på Karen Kjær Laursens palet, og de sættes dristigt sammen på lærredet - mørk violet op mod orange, gul og grøn, røde toner fra rosa til levnet brunrød lægges på med brede, kraftige strøg. Maleri der slår en i møde med sin pågåenhed. Det er som en fanfare, efterlader ikke én upåvirket - men bag latteren og klovneriet gemmer alvoren og problemerne sig - Karen Kjær Laursen tegner et billede af vor egen tid.

- Jeg vil godt fortælle folk moralske og etiske beretninger og fortælle en god historie, siger Karen Kjær Laursen.

- Jeg bruger voldsomme virkemidler. Men ønsker folk blot at blive underholdt af festlige farver, så skal jeg slet ikke klage. De behøver ikke se symbolerne eller de små mus i kanten af billedet. Jeg skal ikke give færdige bud på mine billeder.

- Enhver kan se en opfordring om at tage kvinder alvorligt. At der er leg og erotik, kan de fleste også se. Og at kvinderne er ved at bryde nogle grænser ned. Men derudover må man gerne få en hvilken som helst oplevelse med sig. Det er også politisk kunst, der blot ikke har facitlister stående på hovedet. Der er ingen enkeltsag jeg skal gavne i mine malerier. Det kan jeg gøre med et girokort som alle andre, siger Karen Kjær Laursen.

Sine billeder ser hun også som en langsomt fremadskridende proces. Og som ordinær iagttager må det være tilladt at sige:

En spændende proces.

Kvinde & kat, fisk & frugt

Af Jakob Gormsen

Et par alvorlige og stærkt symbolske billeder i deres farve- og formrigdom - fyldt med lidenskab og drift, men også med humor.

I begge Karen Kjær Laursens litografier er det centrale motiver liggende, høj og slank kvinde i en lidt akavet, måske indbydende stilling.

I det ene i et lodret format er hun placeret henslængt på et brunt bord i en nedringet kjole støttende på kanten med den højre hånd og med benene ud over kanten. Under bordet ses en grøn spættet kat med et listigt blik. På en piedestal bag hende står en grøn kurv med stærkt gule citroner.

I det andet i et vandret format ligger hun i sin nedringede, blågrønne, prikkede kjole på et brunt mønstret flisegulv med grønne rhombefigurer. Venstre hånd hviler på venstre lår, og benene er trukket op under kjolen. Her ligger en kæmpestor, rød, kælen kat oven på hendes krop.

I begge billeder er baggrunden et mønstret tapet med lodrette linier. Det samme gælder gulvet i begge billeder. Og hvad så? Et er billedernes kraftige, tyktflydende og krasse farver og den agressive, udfordrende komposition holdt sammen af markante brede sorte tuschstreger af uens tykkelse og ikke særlig omhyggeligt trukket op, men lagt på med voldsomme bevægelser og kraftige rytmer, som gentager sig i alle billedets elementer: Kvinde, frugt, fisk og kat.

Et andet er billedets udstråling! Budskab om man vil.

I begge billeder ligger kvinden helt stille, så rytmerne kommer andetsteds fra, og alligevel stråler de ud fra sanseligheden i hendes krops udtryk og holdning, de kraftigt røde læber og ikke mindst gennem kvindens blik. Hun ser ikke på os, men forbi på noget fjernt, hvor også hendes tanker og følelser er. Motivet er fyldt med en stærk følelsesfyldt erotisk stemning og drift og er yderst symbolladet. De tomme skåle beskriver den tomhed, som kan føles selv i det stærkeste kærlighedsforhold - eller måske den som findes i den erotik, som ikke har genklang i fællesskab og kærlighed. En væren sig selv nok, men som også bærer dødens tomhed og intethed i sig - og af kunstneren udleveres til smilet.